|
| |
Nr. 3.210 DK, N
Maj. 2006, Sfb (4-) Sq 4 .
Senest revideret maj 2009
|
 |
Konstruktion med bjælkelag, c/c 600 mm, som underlag for montering af fliser. |
|
| Konstruktion |
Når der lægges fliser på et gulv med en underliggende trækonstruktion er det vigtigt at stivheden af konstruktionen er tilstrækkelig.
For at undgå løse fliser eller revnede fuger skal stivheden af konstruktionen mindst modsvare en konstruktion med c/c 300 mm mellem understøtningerne, afsluttet med en 19 eller 22 mm krydsfiner.
I forbindelse med udskiftning af gulvbelægninger i køkkener, gangarealer og lignende opstår der ofte et ønske om at få fliser på i stedet for den gamle belægning. I sådanne renoveringssituationer er konstruktionen normalt ikke egnet til en flisebeklædning. Der er typisk 60 cm mellem strøerne med en 22 mm spånplade ovenpå, hvilket ikke er egnet til fliser.
Ved at klæbe en vådrumsgips eller gulvgips direkte på spånpladen kan stivheden øges, så den mindst modsvare krydsfiner konstruktionen med c/c 300 mm understøtning.
For at opnå den korrekte stivhed må understøtningsafstanden max. være 60 cm, og der skal minimum være en 22 mm spånplade ovenpå. Herpå klæbes en 13 mm vådrumsgips eller gulvgips direkte på spånpladen. Det er vigtigt, at der opnås en 100% klæbning af gipspladerne.
Denne konstruktion anbefales op til max. 10 m². |
|
| Klæbning af gipsplader |
Kontroller at underlaget er tørt og rengjort for fedt, støv m.v.
Gulvet skal være plant.
Med Alfix Readyflex klæbes en 13 mm gulvgips/vådrumsgips
direkte på underlaget.
Alfix Readyflex påføres underlaget med en 4 x 4 mm tandspartel. Gipspladen lægges i den fugtige pasta normalt indenfor 15 - 20 minutter. Pladen trykkes fast ved at gå hen over den.
Normalt behøves der ingen mekanisk fastgørelse, men skruer kan anvendes for at holde pladerne på plads. |
|
| Fliselægning |
Gipspladen påføres Alfix Primer ufortyndet.
Tørretid: ca. 1 time.
Forbrug: ca. 0,1 liter/m².
Keramiske fliser lægges med f.eks. Alfix Letfix extra eller Alfix
Profix extra.
Tørretid før fugning: 1 - 2 døgn. |
|
| Fugning |
Der fuges med Alfix Cerafill 10 Colour, Alfix Cerafill 15 quick eller Alfix Cerafill 20 Klinkefuge.
Fugen bør hærde ca. 2 døgn ved +20˚ C inden
belægningen udsættes for større mekaniske belastninger.
Forbrug: Ca. 1 kg/m². |
|
| Afprøvninger |
|
EN 1195:1997. Trækstyrke ved statisk punktlast.
|
|
|
| |