Alfix M-Silicon – en ny og grønnere recept 

Den højelastiske Alfix fugemasse "M-Silicon" har fået en ny og mere miljøvenlig recept.

Derfor udsendes Alfix M-Silicon nu i nyt moderne emballagedesign for at gøre det tydeligt for såvel forhandlere som håndværkere, at der er tale om et nyt og opdateret produkt. På billedet på forsiden af emballagen står anført "NEW PRODUCT FORMULATION".

Udover at være et mere miljøvenligst produkt så adskiller den nye M-Silicon sig fra den tidligere version ved at have en blødere konsistens, som gør fugemassen lettere at trykke ud af patronen. Samtidig har overfladen mindre glans end tidligere, og dermed skabes en bedre visuel samhørighed med Alfix CeraFill cementfugerne. Dog er fugemassen ikke så fast i overfladen i den nye udgave, hvilket man som bruger måske bemærker, når fugen skal glittes.

Ændringen i recepten betyder, at en ny og gammel M-Silicon patron ikke bør bruges i direkte forlængelse af hinanden, men de 2 udgaver kan dog godt benyttes forskellige steder i samme rum, da farverne er sammenlignelige.

Følgende M-Silicon farver er under udskiftning netop nu: Lysegrå, grå, sortgrå, stålgrå, antracitgrå og brillianthvid.

Nyheder september

Læs det seneste nyhedsbrev. Bl.a. om det nye kommende "LEGO House i Billund...
 

Læs mereSe vores nyheder her

Professionel Teknisk service

Få teknisk service og rådgivning til professionelle byggeprojekter

Gør-det-selv service

Sådan kommer du godt i gang med dit ”gør det selv” projekt