Natursten/Marmor

- Hent PDF

Opsætning/lægning af naturstens-/marmorfliser med Alfix produkter.

Krav til fliserne

Fliserne bør være rengjorte for støv, fedt og andre urenheder. Tykkelsen må ikke variere mere end 2-3 mm.

Klæber

Alfix LetFix Universal, Alfix LetFix, Alfix LetFix less dust, Alfix ProFix oprørt med vand eller oprørt med Alfix Flexbinder. Alfix ReadyFlex (Flisepasta) må kun anvendes på vægge.

Oprøring

Fliseklæberen oprøres som angivet på emballagen. Hvis flisernes overflade udsættes for kraftig sol/varmepåvirkning samt ved lægning på gulve med opvarmning, skal fliseklæberen oprøres med Alfix Flexbinder: Blandingsforhold 1 del Flexbinder og 1 del vand.

Anvendelsestid

Efter oprøring ca. 3 timer.

Afbindingstid

Fra 1-4 døgn afhængig af temperatur og fugtighedsgrad. Fliseklæberen må dog ikke tvangstørres, f.eks. med gulvvarme.

Fuldt belastbar:

Alfix LetFix Universal, Alfix LetFix, Alfix LetFix less dust, Alfix ProFix: 28 døgn ved +20ºC.

Alfix Readyflex: 28 døgn ved +20ºC.

Opsætning/lægning

I forbindelse med montering af marmorfliser uanset størrelse, trækkes fliseklæberen både på underlag og fliser, så flisens bagside dækkes fuldstændig uden hulrum (Buttering-Floating metoden).

Udfugning

Udfugning kan normalt foretages 48 timer efter afsluttende fliseopsætning/lægning.

Fugebredde: 2 - 10 mm. Fyldning af fugerne foretages bedst med en gummispartel og fugemassen presses helt i bund ved at arbejde diagonalt henover fliserne. Fugerne skal holdes fugtige i 2 døgn.

Egnet fugemasse

Alfix CeraFill 5 colour (Flisefuge), fugebredde op til 5 mm - giver en glat og ensartet fuge. Alfix CeraFill 10 colour (Universalfuge), fugebredder fra 2 mm til 12 mm - giver en jævn og ensartet fuge. Forbrug 0,6 -1,0 kg/m².

Elastiske fuger

Bevægelsesfuger, omkring rørgennemføringer og sanitære installationer samt ved underlag af pladematerialer og gulve med gulvvarme fuges hjørnefuger, overrgang væg/gulv med Alfix M-Silicon.

Efterbehandling/vedligeholdelse

I vådrum anvendes Alfix Marmor- og Keramikvask som universelt rengøringsmiddel til forebyggelse af kalkopbygning, fjernelse af sæberester og snavs. I tørre rum anvendes Alfix Gulvpleje som kombineret vaske-plejemiddel med voks, der giver en silkemat skridsikker beskyttelsesfilm.

Til upoleret marmor kan alternativt anvendes Alfix Gulvglans, hvis der ønskes en mere glansfuld overfladebeskyttelse, som samtidig er nem at holde ren.  

Bemærk!  

De fleste naturstens-/marmorfliser tåler ikke rensemidler (syre). Visse marmortyper er imidlertid så sugende, at efterpolering af overfladen med tørre klude ikke giver en fuldstændig rengjort overflade. I sådanne tilfælde kan anvendes glasuld, evt. kombineret med Alfix Marmor- og Keramikvask.

NB! Foretag først en prøve på et mindre synligt sted, da nogle overflader er sarte overfor midlet. Ved fugning bør der ikke anvendes farvede fugemasser.

Nyheder september

Læs det seneste nyhedsbrev. Bl.a. om det nye kommende "LEGO House i Billund...
 

Læs mereSe vores nyheder her

Professionel Teknisk service

Få teknisk service og rådgivning til professionelle byggeprojekter

Gør-det-selv service

Sådan kommer du godt i gang med dit ”gør det selv” projekt