Fugning, siliconebaseret fugemasse

- Hent PDF

Fugning, siliconebaseret fugemasse

Til bevægelsesfuger i keramiske beklædninger, marmor, natursten mv., samt til udvendige facader.
Produkt Højelastisk 1–komponent fugemasse på basis af silicon gummi, afstemt i farve efter Alfix cementbaserede fuger.

Generelt

Fugerne skal være rene for mørtel, løse partikler mv. Fugebredden bør i praksis ikke overstige 15 mm og ikke mindre end 6 mm iht. SBi 200, afhængig af den forventede bevægelse. Fugedybden bør være ca. det halve af bredden. Fuger over 8 mm ilægges skumstof-rundprofiler eller folie. Hæftefladerne skal være rene og tørre. Arbejdstemperatur opgives til -20°C - +40°C, men bør i praksis ikke være under +5°C på grund af risiko for fugtige hæfteflader.

forkert korrekt illustration

 

Forkert                      Korrekt (skumstof-rundprofil)

Primning

Primning anvendes i særligt vandbelastede områder.
rengoering sprit

 

Det vigtigste for at opnå god vedhæftning er at rengøre hæftefladerne f.eks. med husholdningssprit eller acetone og aftørre med ren klud.

Fugning

fugemassen ilaegges

 

Kanter afdækkes med tape. Eventuelt primer påføres med pensel i et tyndt lag. Bagstopmaterialet bør ikke primes. Spidsen af patronen afskæres i bredde, der er afpasset til fugens bredde. Fugemassen ilægges med omhu, så hele fugen fyldes.

Inden 10 minutter glittes fugen med stålspartel, fugegummi eller træpind fugtet i vand. 
tape fjernes

 

Afdækningstapen skal fjernes umiddelbart efter glitning.

forme fugen fugegummi

 

Ved fugning uden afdækningstape anvendes normalt fugtet træpind eller fugegummi. Når fugemassen er ilagt trykkes, formes og glittes fugen med træpinden, der dyppes i vand tilsat lidt sæbe. Ved anvendelse af fugegummi overfyldes fugen med fugemasse, hvorefter overskydende fugemasse skrabes væk med fugegummiet.

Rengøring

Uhærdet fugemasse fjernes med acetone. Hærdet fugemasse fjernes mekanisk.

Forventet udfald

Overflade
Fugen bør fremstå med lukket jævn overflade uden huller og spor. Uhensigtsmæssig bearbejdning eller for sent glitning med tydelige spor og huller til følge bør undgås.

Udformning
Fugerne bør være fyldte og stå i forhold til flisernes overflade samt anvendelse. Fugen udformes, så den ikke ligger dybere end fliserne, og så der ikke kan stå vandansamlinger på overfladen. Fuger langs lodrette begrænsninger udføres med fald bort fra den lodrette flade.

Styrke
Fugen bør efter hærdning være fast og have god vedhæftning til flisekanterne.
Fugen hærder ved hjælp af luftens fugtighed, og lidt vand til glitning accelererer huddannelse.
Meget vand forstyrer hærdningen. Fugtige hæfteflader forhindrer vedhæftning.
Fugens elasticitet udnyttes bedst, når fugen kun vedhæfter til 2 sider. Der bør derfor anvendes bagstop eller sliptape i bunden.
Kontrol af vedhæftning til flisekanter foretages ved at trykke et ca. 50 mm langt stumt instrument forsigtigt ind midt i fugen.
Antimug behandlingens holdbarhed afhænger af vandbelastningen.

Farve
Farven er afstemt i forhold til Alfix cementbaserede fuger. Siliconfugerne er ensartede i farve, men cementbaserede fuger kan variere afhængig af forholdene under hærdning. For meget sæbe på færdig fuge kan misfarve/ gulne overfladen. Fugen kan ikke overmales.

Nyheder september

Læs det seneste nyhedsbrev. Bl.a. om det nye kommende "LEGO House i Billund...
 

Læs mereSe vores nyheder her

Professionel Teknisk service

Få teknisk service og rådgivning til professionelle byggeprojekter

Gør-det-selv service

Sådan kommer du godt i gang med dit ”gør det selv” projekt