Nye regler for byggevareprodukter fra 1. juli 2013

Den 01-07-2013 erstattes det nuværende byggevaredirektiv (CPD) med en ny byggevareforordning (CPR), der gælder for alle EU lande. I Danmark administreres ordningen af Energistyrelsen.

I Norge træder ordningen formelt i kraft, så snart den er indlemmet i EØS-aftalen og vedtaget i en norsk forskrift.
I praksis betyder den nye byggevareforordning en tilpasning af CE-mærkningen, og at de nuværende overensstemmelseserklæringer erstattes med DoP dokumenter, Declaration of Performance.

De skandinaviske navne for DoP er:
DK: Ydeevnedeklarationer
SE: Prestandadeklarationer
NO: Ytelseserklæringer

De nye regler om CE mærkning gælder alene for byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret europæisk standard (EN) eller europæisk teknisk vurdering (ETA), og er en forudsætning for salg og markedsføring i EU. For fugemasser og flertallet af spartelmasser findes der således ingen entydig harmonisering.

På Alfix´s hjemmeside vil alle de nye DoP deklarationer være at finde for hvert enkelt produkt – alle skrevet på dansk: DoP

CE-mærkningen fra emballager vil endvidere være indført og gengivet på hvert enkelt Produktinfo.
De fleste emballager er allerede optrykt med ny mærkning og eller QR koder. Med en smartphone i hånden kan brugerne via QR koder finde ydeevnedeklarationerne direkte fra emballagen. I en kortere periode vil der dog være emballager, der vil være påsat etiketter.

For yderligere orientering omkring DoP m.m., kontakt Teknisk chef Allan Nielsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller
+45 75529011.

Nyheder september

Læs det seneste nyhedsbrev. Bl.a. om det nye kommende "LEGO House i Billund...
 

Læs mereSe vores nyheder her

Professionel Teknisk service

Få teknisk service og rådgivning til professionelle byggeprojekter

Gør-det-selv service

Sådan kommer du godt i gang med dit ”gør det selv” projekt