Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Aarhus Universitetshospital – om valg af klæber til 1800 m2 natursten

image

Forum, Aarhus Universitetshospitals nye vartegn i Skejby, er en 14 etager høj bygning, som åbent og lyst inviterer til samvær. Smukke natursten er gennemgående i hele byggeriet og bidrager til den imødekommenhed og hjemlighed, der fra arkitektens side er lagt stor vægt på.

Naturstensklæber eller en almindelig fliseklæber?
Fliserne på universitetshospitalet er 40 cm brede og i faldende længder. Fliseklæberen til projektet er omhyggeligt udvalgt:”Natursten er meget individuelle, og derfor er det vigtigt at få testet fliseklæber og flise sammen inden man lægger 1800 m2 natursten. Efter tests med naturstensklæber og den almindelige Alfix ProFix klæber faldt valget på Alfix ProFix, fordi den har en væsentlig længere åbentid og er god at arbejde med, og det sparer os tid”, fortæller murermester Jesper Sørensen fra Horsens Murer Service ApS.

Han er glad for at have et ordentligt beslutningsgrundlag, bl.a. på baggrund af tests udført på Alfix’s laboratorie i Kolding. Da vandpåvirkning fra en almindelig fliseklæber kan give skjolder på oversiden af natursten, var test af flisens fugtfølsomhed afgørende for valget af klæber.

Naturstenens porøsitet er vigtig at kende
Natursten er et naturmateriale, der giver et smukt, eksklusivt look og farvespil, der er vanskeligt at efterligne på for eksempel keramiske fliser. Natursten findes i mange forskellige kvaliteter, herunder som hårde og blødere typer, fra at være ikke-porøse (for eksempel granit) og til at være stærkt porøse (for eksempel sandsten) – alt sammen en viden man skal have om natursten, for at kunne vælge den rigtig type, der matcher belastningsgraden i det aktuelle projekt.

Porøsisten er vigtig at kende, blandt andet for at kunne vælge den rigtige fliseklæber, idet porøsiteten også er et udtryk for flisens fugtfølsomhed. Til fugtfølsomme natursten skal der anvendes en decideret naturstensklæber, såsom Alfix QuickFix premium. Natursten der ikke er fugtfølsomme, kan monteres med en række forskellige fliseklæbere, såsom Alfix ProFix, som er anvendt på projektet i Skejby.

Fra Alfix ProFix til Alfix ProFix Plus?
Jesper Sørensen stiftede Horsens Murer Service ApS i 2009 og har siden starten anvendt Alfix produkter, så over tid er det blevet til mange ton Alfix ProFix fliseklæber. Skal han nu til at skifte til den nye CO2-reducerede version, Alfix ProFix Plus? ”Vi er ikke skiftet endnu men regner med at bruge den nye Alfix ProFix Plus til et projekt i Hedensted, da det er et DGNB-guld certificeret byggeri”, fortæller han. Han oplever, at bæredygtighed fylder mere i dag, end for bare få år siden, og det er en udvikling han følger og er en del af.

Alfix produkter anvendt på projektet i Skejby
• Fliseklæber: Alfix ProFix
• Primer: Alfix PlaneMixPrimer
• Fugemasse: Alfix QuickFuge – Premium 8

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.