Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Nyheder

Få de seneste nyheder om vores produkter, projekter og bæredygtige initiativer. Bliv inspireret af nye løsninger, og følg med i, hvordan vi gør en forskel i byggebranchen.

Seneste nyheder

Operatører søges til produktionen
16.05.2025

Operatører søges til produktionen

Er du på udkig efter nye udfordringer i en virksomhed, hvor teamwork og personlig udvikling er i fokus? Har du et gyldigt truckcertifikat og flair for IT, og vil du arbejde i et dynamisk produktionsmiljø?

Så er det måske dig, vi leder efter!

I Alfix søger vi to operatører, der vil blive en del af et engageret team i en virksomhed, der værdsætter ansvarlighed og et godt arbejdsmiljø.

Alfix er en virksomhed med en flad, uformel og værdibaseret organisation. Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor vi udvikler og producerer produkter af høj kvalitet til byggetekniske løsninger. Vores kerneværdier er ansvarlighed og troværdighed, og vi prioriterer et godt og sundt arbejdsmiljø med en stærk intern samarbejdskultur.




Som operatør hos Alfix vil du få varierende arbejdsopgaver, som inkluderer:
• Produktionsomstilling og opstart
• Opfyldning af råvarer
• Overvågning og drift af procesudstyr
• Rensning og rengøring ved produktskifte
• Mindre vedligeholdelsesopgaver
• Fejlfinding på procesudstyr
• Truckkørsel
• Prøve-udtagning og kvalitetskontrol

Du vil indgå i et team, hvor arbejdstiden varierer i tidsrummet kl. 06.00 - 18.00, og lønnen er efter kvalifikationer. Hvis du har interesse i at arbejde på aftenhold, kan dette blive aktuelt når oplæring er gennemført samt kvalifikationerne er til stede.

Din profil
Vi ser gerne, at du har erfaring som driftsoperatør, smed eller elektriker. Produktionserfaring og teknisk forståelse er en fordel, men det vigtigste er din erfaring, indgangsvinkel til opgaverne samt evne til at arbejde struktureret og ansvarligt.

Som person har du:
• En god ordenssans og stor ansvarsfølelse.
• Fleksibilitet og evnen til både at arbejde selvstændigt og i team.
• Du kan tale, læse og forstå dansk.
• Forstår at samarbejde på tværs

Praktiske oplysninger:
• Arbejdstider:
o Det er en 37 timers stilling.
o Arbejdstiden varierer i tidsrummet kl. 06.00 – 18.00 mandag til fredag.
• Løn:
o Efter kvalifikationer.
• Opstart:
o Hurtigst muligt.

Lyder det som noget for dig?
Så vil vi opfordre dig til at søge stillingen allerede i dag, da vi holder samtaler løbende.
Ved interesse eller uddybende spørgsmål er du velkomment til at kontakte Produktionschef Jacob Petersen på telefon 5122 1059 i tidsrummet fra kl. 6 – 15 eller på mail til jpe@alfix.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Tak for en forrygende BYGGERI-messe
26.03.2025

Tak for en forrygende BYGGERI-messe

I Alfix A/S er vi nærmest blæst bagover af den flotte opbakning vi mærkede på BYGGERI’25 i sidste uge.

Tusind tak til alle jer som kom forbi vores stand for at høre om vores bundsolide danske produkter og systemer til gulve, fliser og facader. Inkl. vores akustiske produktnyheder til trinlydsdæmpning!

Interessen var bestemt også stor ift. verdens bedste Skills flisemurer, Kristian Bak Hansen, fra Hæstrup Murerforretning ApS.

Nyd foråret og støt meget gerne lokalt derude på byggepladserne. I Alfix er vi stadig dem, vi altid har været – danske.

Vi ses på BYGGERI´27!

Mød Skills verdensmesteren hos Alfix på BYGGERI'25
12.02.2025

Mød Skills verdensmesteren hos Alfix på BYGGERI'25

Kristian Bak Hansen – verdens bedste flisemurer er med på Alfix messeholdet på Byggerimessen.

Med sin imponerende guldmedalje fra World Skills 2024 vil den unge danske flisemurer på messen demonstrere højkvalitets flisearbejde med Alfix LetFix Plus – en transformeret version af den velkendte Alfix fliseklæber LetFix.

Verdensmesteren der til dagligt arbejder hos nordjyske Hæstrup Murerforretning ApS udtaler:

"Når godt håndværk og gode produkter mødes, opnår man de bedste resultater. Alfix’s produkter er bare pissegode at arbejde med, og jeg glæder mig til at arbejde videre med LetFix Plus i Fredericia".

Vi kvitterer med tak og taknemmelighed for Kristians begejstring for Alfix produkterne. Det bliver en fornøjelse at samarbejde med ham.

Et varmt velkommen til alle på Alfix standen D-6320 på Byggerimessen i Messe C, Fredericia. D. 18-21.3.

Vi er stadig, dem vi altid har været: Team Alfix sørger endnu engang for en arbejdende stand, hvor du samtidig kan nyde god og økologisk barista kaffe fra kaffebaren og få en nærværende murer-dialog med vores murer-uddannede salgskonsulenter og teknikere. Og vi er endnu engang så heldige at være nomineret til Byggeriets Miljøpris – denne gang i 2025 på baggrund af vores strategi indenfor ansvarlig transformation. Vi krydser fingre. Læs mere her: Miljøprisen

Alfix er nomineret til Byggeriets Miljøpris 2025
22.01.2025

Alfix er nomineret til Byggeriets Miljøpris 2025

Det er med glæde, at vi endnu engang kan fortælle, at vi er nomineret til Byggeriets Miljøpris.

Danske Byggecentre står bag prisen som overrækkes på BYGGERI-messen. Vi sender en stor tak
til arrangøren samt hele nomineringskomiteen, som har valgt Alfix som nomineret endnu engang.

Det er faktisk 5. gang, at vi er nomineret til Byggeriets Miljøpris, og 2 gange - i 2012 og 2022 - var vi
den heldige vinder. Vi krydser med ydmyghed fingre endnu engang.

Tusind tak til alle jer kunder, leverandører og samarbejdspartnere som i hverdagen støtter os som
dansk familieejet byggematerialeproducent.

Vi er stadig dem, vi altid har været.
Danske og med stort engagement i innovation og ansvarlig transformation af vores produkter samt
forretning. På et robust fundament af en verdensmålcertificering med Bureau Veritas Denmark.

Mød os i Team Alfix på stand nr. D-6320 på BYGGERI´25 i Messe C - Fredericia. Det er fra d. 18-21
marts 2025.

Læs mere om messen her: byggerimessen.dk

”Vi er stadig dem, vi altid har været” – mød os på BYGGERI´25
14.01.2025

”Vi er stadig dem, vi altid har været” – mød os på BYGGERI´25

Danske Alfix er som altid at finde på Byggerimessen – stand D-6320

Her er alt som det plejer at være: Vi byder traditionen tro velkommen med en aktiv og arbejdende stand, nyheder fra Alfix og kvalitetskaffe fra vores egen barista. Men vi har også en lille overraskelse…

Vi glæder os til at se jer - velmødt på Alfix standen på Byggerimessen i Fredericia den 18. - 21. marts 2025.

Læs mere om messen her: byggerimessen.dk

Vi ønsker god jul - decembers varer sendes ud senest den 20. december 2024
18.12.2024

Vi ønsker god jul - decembers varer sendes ud senest den 20. december 2024

Obs, årets sidste Alfix-ordrer skal bestilles, så de kan sendes ud senest på fredag, den 20. december. Alfix holder lukket fra kl. 14 denne fredag, og vi er tilbage den 2. januar.

Fra Alfix ønsker vi jer en glædelig jul og trygt og stærkt nytår - med tak for 2024. Året, som går på hæld, har været endnu et godt og stabilt år, og helt som det plejer med dansk produktion og familieeje - siden 1963.

Vi sender en varm tak til alle jer, kunder, leverandører og samarbejdspartnere og andre, som på forskellig vis er involveret i Alfix.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.