Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Ansvarlige danske systemer til
byggeriet er vores DNA

Gennem årtier har vi i Alfix arbejdet med at minimere vores miljøpåvirkninger – arbejdet fortsætter.
Et ansvarligt arbejdsmiljø har samtidig højeste prioritet.

Se oversigt: Miljødokumentation

Professionelle danske systemer
til gulv-, væg- og facadekonstruktioner

Alfix er eksempelvis førende leverandør af langtidsholdbare systemer
til flisemontering i svømmebassiner

Dansk familieejet virksomhed
- siden 1963

Ansvarlige kvalitetssystemer til professionelle byggeprojekter.

Forbrugsberegneren

Benyt én af vores forbrugsberegnere og få overblik over forbrug til et større projekt eller blot
et enkelt Alfix produkt. Du kan beregne det anbefalede forbrug i kg. pr. produkt.

Du kan blandt andet finde vores gulv- og vægberegner, facadeberegner og produktberegner.

Nyheder
01.12.2021
/files/news/Alfix-Kolding-pressefoto_nyhed.jpg

FAST KURS BELAGT MED ANSVARLIGE INITIATIVER

Vi har et stort ønske om at medvirke til den grønne omstilling i byggeriet. Det skylder vi de kommende generationer, og så er efterspørgslen i markedet heldigvis også steget meget.

Af samme årsag har vi igangsat flere bæredygtige initiativer, der tager udgangspunkt i et totalperspektiv. Med indførelsen af grøn vindstrøm, bionaturgas, bæredygtig emballage og en ny affaldssorteringsordning, er der taget flere syvmileskridt på vores bæredygtighedsrejse.

Snart igangsætter vi udbygning af fabrikken i Kolding ud fra DGNB–miljøcertificeret byggeri, og så spiller FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling en aktiv rolle i Alfix i dag.

Læs mere i omtalen her!

10.11.2021
/files/news/trongaardsskolen_bassin_finish.jpg

Hvem sagde WAUW! i svømmehallen?

Trongårdsskolen i Lyngby nord for København har gennemgået en større renovering. Den fine og klassiske svømmehal er netop opgraderet med et kvalitetssystem til svømmebassiner fra danske Alfix.

Alfix bassin-systemet: PlaneMix 100 (hurtighærdende støbemasse), PlaneMix S40 (bassin- og betonopretning), Epoxy Grunder, Epoxy Membran, 2K Tætningsmasse, ProFix fliseklæber + Flexbinder, C2 Epoxy fuge og IndustryFuge - CeraFill 18 (højstyrke fugemasse).

Læs mere om vores bassin-system her!

10.11.2021
/files/news/affald_ressource.jpg

Affald – en værdifuld ressource

Danske Alfix indledte ved indgangen til 2021 et samarbejde med miljøvirksomheden Marius Pedersen A/S omkring minutiøs affaldssortering. Det betyder, at et værdifuldt partnerskab nu er aktiveret i Kolding.

Miljøkonsulent (Erhverv) Jørgen Frederiksen fra Marius Pedersen beskriver her den store interesse for affaldssortering, som mange virksomheder udviser:

”Der har været en markant stigende interesse, særligt de seneste 2 år. Det starter ofte med, at virksomhederne kan se et potentiale for økonomiske besparelser i forbindelse med sortering af deres affald. Herefter kommer så ønsket om at gøre noget godt for samfundet og verden, hvilket heldigvis også får stor opmærksomhed nu. Det er virksomheder i alle størrelser og fra en bred vifte af brancher, som nu deltager aktivt i affaldssorteringen”.

Om det nye og tætte samarbejde med Alfix lyder det:
”Vi har virkelig fået et tæt og positivt samarbejde med Alfix, og jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor stor en mængde af affaldet fra Alfix, der går til genanvendelse (ca. 93%). Den høje genanvendelsesprocent kommer f.eks. fra beton (bygge- og anlægsaffald), som genanvendes til vejfyld og nye beton-produkter til anlægsarbejde. Alfix har på kort tid skabt stort internt engagement om sagen samt opnået fine resultater. Derfor bruger jeg ofte virksomheden som det gode eksempel overfor andre”, siger Jørgen Frederiksen.

Fra Alfix´s side er der også stor glæde ved samarbejdet, som passer perfekt ned i virksomhedens aktive bæredygtigheds-strategi, hvor både ledelse og medarbejdere arbejder holistisk med flere sideløbende tiltag.

”Internt har affaldssorteringen hurtigt fået vinger, og vi er godt tilfredse med, at vi på kort tid har kunne levere synlige resultater via ordningen, hvor vi skaber miljømæssige forbedringer via vores sortering på både fabrikken, vores laboratorier, kantine og kontorer”, siger Kim Mathiasen, der er Innovationsleder hos Alfix.

Økonomisk såvel som miljømæssigt har der været en synlig gevinst for Alfix. Resultaterne har været mulige takket være et godt og nært samarbejde med Marius Pedersen, som indledningsvist gennemførte et kick-off for samtlige Alfix-medarbejdere. Dette skabte ifølge Kim Mathiasen en positiv forankring blandt de ansatte, og i det løbende forbedringsarbejde indgår nu et godt digitalt værktøj til monitorering samt inspiration til yderligere forbedringer.

På billedet ses Jørgen Frederiksen (tv) samt Kim Mathiasen

10.11.2021
/files/news/mette_hesel_sorensen.jpg

Mød en Alfix´er – Mette fra administrationen

Mette Hesel Sørensen sidder serviceminded klar i Alfix-administrationen / intern salg.

- Beskriv kort din afdeling og jeres arbejdsfunktioner:

”Det er oftest én af os i administrationen, du møder, når du kontakter Alfix telefonisk, eller når du besøger administrationsbygningen og kontoret i Kolding.
Er din henvendelse ordrerelateret, bliver du hos os i internt salg. Ellers sluser vi dig videre til en salgskonsulent, en kollega i service-teknisk afdeling eller en af de mange øvrige Alfix-medarbejdere”.

- Hvilke opgaver varetager du i administrationen/ordremodtagelsen?

Sammen med kollegaerne i administrationen sørger jeg i samspil med lager og produktion for, at din ordre bliver sat i værk, så den kan afhentes af en transportør og leveres på den ønskede lokation i Danmark, Sverige eller Norge.

- Hvornår er arbejdsdagen særligt god?

En god dag starter allerede udenfor Alfix i mødet med leverandørernes lastbiler, der er i fuld gang med at fylde de mange siloer med råvarer.
Inden jeg når min arbejdsstation på kontoret, går min vej gennem produktion og lager, hvor poserne triller ud på produktionsbåndet og dagens ordrer pakkes – det tegner godt :-).
Kontakten med kunder og kollegaer i højt humør, samt ikke mindst en fyldt ”ordrebog”, fuldender dagen!

08.10.2021
/files/news/Marketing_projektleder.jpg

Alfix søger Marketing-projektleder - Kolding

Alfix har en ambitiøs vækststrategi og står derfor overfor en række udvidelser af organisationen og produktionskapaciteten. Virksomheden søger nu til en nyoprettet stilling en Marketing-projektleder med kompetencer indenfor digitalisering.
Læs mere her!

08.09.2021
/files/news/lars_skibdal_schmidt.jpg

10 år som stolt sponsor ved DM i SKILLS

Ved årets DM i SKILLS står Alfix endnu engang bag de unge flisemurer-specialister. Samarbejdet indledtes for 10 år siden, og både arrangører og Alfix glæder sig over samarbejdet.

”I 2011 startede vi som hovedsponsor for flisemurerfaget ved DM i SKILLS. Dels ville vi gerne hjælpe til med at øge kendskabet til de vigtige håndværksfag i Danmark. Samtidig mente vi, at vi som den første danske producent af fliseklæbere og fugemasse kunne spille en positiv rolle for faget og de unge talenter. Både ude på erhvervsskolerne under flisemurernes træningsforløb samt ved selve konkurrencerne, hvor flisemurerne arbejder med vores produkter til flisemontering”, siger Anders Bertelsen Toft, direktør (CCO) i Alfix.

Samarbejdet mellem Alfix og DM i Skills er udbygget over årene, og fra begge parter lyder der begejstring og gensidig respekt for partnerskabet.
Her udtaler landstræner for flisemurerfaget Lars Skibdal Schmidt (se billedet):

”Samarbejdet med Alfix som hovedsponsor for flisemurerene har gennem alle årene fungeret upåklageligt. Fra Alfix´s side har der ved alle træningsaktiviteter og konkurrencer altid været et stort engagement og en interesse for, hvad vi har arbejdet med”.

Ifølge landstræneren har Alfix’ sponsorat været en uvurderlig hjælp for SKILLS-organisationen i bestræbelserne på hele tiden at udvikle og forbedre deltagerne frem mod nationale såvel som internationale mesterskaber.

”Når vi kigger tilbage på de sidste 10 år og ser, hvor meget flisearbejdet har udviklet sig på fagskolerne over hele landet, så er det blandt andet sket ved deltagelse i internationale konkurrencer, hvilket ikke ville have været muligt uden et løbende sponsorat fra Alfix”.

Det fortæller Lars Skibdal Schmidt, som uddyber, at SKILLS-organisationen altid har brugt produkter fra Alfix ved alle træningsaktiviteterer og konkurrencer, hvor især fliseklæberen Alfix LetFix altid har været det foretrukne produkt blandt deltagerne. Populariteten skyldes klæberens mange gode produktegenskaber – den er nem at påføre, har lang åbningstid og kræver minimal rengøring af værktøjet.

”De nye og forbedrede Alfix fugemørtler har deltagerne også kun ros til overs for, så det har altid været nemt at få deltagerne til at anvende produkterne fra Alfix, uanset hvilke præferencer de i øvrigt måtte have”, slutter landstræneren.

DM i Skills 2021 blev en mindre udgave end normalt grundet Covid-19. Fra den 26.–29. august afholdt TECH COLLEGE Aalborg danmarksmesterskaberne for flisemurerne. Her dystede fire lærlinge fra alle fem regioner om den eftertragtede titel.

08.09.2021
/files/news/holdbar_betonreparation.jpg

Holdbar betonreparation med nyt slidstærkt vandtætningssystem

3 nye produkter udgør vandtætningssystemet til overfladebehandling af beton.
PlaneMix ST 05 (svummemørtel),
PlaneMix ST 05 Fluid (polymerdispersion) og
PlaneMix R4 Rep (betonreparationsmørtel).

”Siden introduktionen i foråret har vores nye vandtætningssystem til overfladebehandling af beton fundet anvendelse i mange spændende og varierede byggesager. Systemet er blandt andet brugt til overfladebehandling og vandtætning af garagegulve, udvendige kældertrapper og større svømmebassiner, siger Flemming Ilsøe, der er teknisk leder hos Alfix.

Vores nye PlaneMix-produkter bruges også til porefyldning og overfladebehandling af slidt beton – for eksempel ved udvendige trapper og altangange. Produkterne kan anvendes i private boliger, hvor der pga. stigende problemer med store nedbørsmængder opstår fugtproblemer, der skal løses effektivt og sikkert. Samtidig har vi med vores nye system også været engageret i større betonreparationsprojekter ved havneområder”, fortsætter han.
Også fra salgsafdelingen lyder der positive meldinger omkring markedsintroduktionen.

”Kunderne har taget flot imod vores nye nicheprodukter. Vi har flere konkrete eksempler på trælaster, der ønsker at samle et større køb hos os, så de udover køb af vores spartelmasser, fliseklæbere og facadepuds nu i endnu højere grad fuldender deres Alfix-sortiment med det nye vandtætningssystem. Dermed kan de servicere murerne med 100% danske kvalitetsprodukter til mange forskelligartede opgaver”, udtaler Claus Bernd Høgdal, der er salgs- og marketingdirektør hos Alfix.

08.09.2021
/files/news/Thomas_Westergaard.jpg

Mød en Alfix´er – Thomas fra laboratoriet

Thomas Westergaard er daglig leder af laboratoriet, og den erfarne Alfix-medarbejder fortæller her om hverdagen i Alfix.

- Vil du kort beskrive din afdeling og jeres arbejdsfunktioner?

”Laboratorieopgaverne omfatter kontrol af råvarer samt fremstillede færdigvarer, der udføres af laboratoriet sideløbende med produktionen. Produktionskontrollen skal sikre, at de nyligt producerede Alfix-produkter er fejlfrie og ligger indenfor specifikationen.

- Hvilke opgaver varetager du som daglig leder af laboratoriet?
Sammen med mine 5 dejlige kollegaer består arbejdsopgaverne i at planlægge, organisere og kontrollere produkterne i laboratoriet. Blandt andet ved produktionskontrol, udviklingsprojekter eller reklamationsbehandling.

- Hvornår er arbejdsdagen særligt god?

Når produktionen kører planmæssigt og produktkontrollen bekræfter produktegenskaberne, er humøret højt hos mine kollegaer, selv om der er meget travlt. Det giver en positiv fornemmelse rundt på fabrikken, og så er det hele lidt sjovere. Ekstra skønt er ros fra eksempelvis salgsafdelingen, når en kunde er glad for et produkt, som man har været med til at udvikle. Det giver altid lidt ekstra at få ros. Prikken over i´et er så, når Alfix serverer en skøn kage til kaffen, som det skete for nyligt, hvor vi fejrede 1500 følgere på virksomhedens LinkedIn-side. Så jeg ser frem til at Alfix også opnår de 1500 følgere på Facebook-siden.

08.09.2021
/files/news/arkitektskolen.jpg

Alfix i fint selskab med Arne Jacobsens designikoner

New Aarch er navnet på den nyopførte, smukke arkitektskole på Godsbanearealerne i Århus, som slår dørene op til efteråret.

Som dansk producent glæder vi os over at være i fint selskab med de flotte og verdenskendte Arne Jacobsen-armaturer, der pryderskolens toiletter. Design-ikonerne har tråde tilbage til 60´erne – netop det årti, hvor Alfix så dagens lys med vores første fliseklæber og fugemasse (1963).

Der en anvendt en række af vores produkter på arkitektskolen, herunder:
VådrumsPrimer, 2K Tætningsmasse, LetFix fliseklæber og UniversalFuge – CeraFill 10 fugemasse.
Produkter som skaber et solidt baggrundstæppe for det øvrige mere iøjnefaldende inventar med prædikatet dansk design.

Se fotos fra projektet her!

31.08.2021
/files/news/pudsede_facader.jpg

Pudsede facader hitter hos byggelystne boligejere

Interessen for pudsede facader er ikke bare noget, Alfix mærker som producent af en række danske facadepudssystemer. Den giver også travlhed hos murermester Glenn Kristensen, der anvender vores pudssystemer til det nordjyske firmas mange facadeopgaver.

Godt hjulpet på vej af fremrykkede offentlige investeringer, frigivelsen af indefrosne feriepenge, forhøjelsen af håndværkerfradraget og ikke mindst de historisk lave renter har byggeriet formået at holde fanen højt det seneste år. Både nybyggeriet og renoveringsmarkedet vokser, og hos Dansk Industri var man allerede i starten af året ude med en analyse, der forudsiger en samlet vækst i bygge- og anlægsinvesteringerne på 4,5 procent i år.

Boligejerne har fået øjnene op for facaderne
Kigger man isoleret på boliginvesteringerne, der udgør knap halvdelen af de samlede investeringer, så ligger forventningen oppe på 4,9 procent vækst. Det er en udvikling, Alfix tydeligt mærker som dansk producent af kvalitetsfacadepuds.

  • Byggeaktiviteten er som bekendt stor, og facaderne bliver opgraderet i hele landet i mange forskelligartede og spændende projekter. Mange boligejere og bygherrer vælger eksempelvis at få efterisoleret og pudset facaden udvendigt for at føre huset op til moderne standarder både af energi- og miljømæssige årsager, men også i forhold til forbedret indeklima, komfort og æstetik, siger Alfix’ direktør Anders Bertelsen Toft.
  • I Alfix tilbyder vi et populært samlet facadesystem, DuraTherm, med forskellige gennemtestede pudstyper. F.eks. fleksibel fiberpuds såvel som fleksibel struktur- og filtsepuds.
    Du kan også finde produkter til isolering, herunder ISOVER Facadekoncept Plade samt Lamel. Vi leverer også tilbehør samt vores egen-producerede silikoneharpiksmaling som mulig langtidsholdbar afslutning på facaden. Vi oplever samtidig også stor interesse for det helt klassiske pudshåndværk, hvor facader opgraderes med filtsning eller netpuds, fordi det løfter boligens udtryk.
    Sådan fortæller Anders Bertelsen Toft om Alfix’ pudssystemer, der bliver fremstillet på fabrikken i Kolding.

Udvendige overflader skal være glatte – og gerne med farver
Murermester Glenn Kristensen fra Strandby i Nordjylland er en af de håndværkere, der med en fyldt ordrebog sagtens kan mærke, at boligejernes byggelyst er stor. Han står i spidsen for 13 svende og 3 lærlinge og oplever også, at de pudsede facader er blevet mere populære på villavejene de senere år.

  • Flere vil gerne have helt glatte udvendige overflader med lidt farve på, også selv om huset oprindeligt er opført med murværk. Vi laver derfor mange facadepudsopgaver på mange forskellige underlag. Der er også flere, der ønsker at opgradere husets energiperformance med en udvendig efterisolering, fortæller han.

De fleste pudsopgaver kan klares med få produkter i bilen
Murerne fra Glenn Kristensens firma bruger Alfix’ pudssystemer til facadeopgaver, da systemerne er enkle at anvende og passer til langt de fleste underlag. Dermed behøver murerne ikke så mange forskellige løsninger, men kan løse de fleste opgaver med de samme produkter.
Derudover kan systemerne tilpasses, fx med særlige farver, hvis opgaven kræver det, forklarer Glenn Kristensen:

  • De fleste farver kan vi få blandet på forhånd i de nuancer, kunderne efterspørger, så vi slipper for selv at gøre det på byggepladsen. Typisk er det nuancer af hvid og Skagengul, folk vil have, men vi har også lavet projekter med puds i dybe mørkerøde nuancer. Nogle gange er det også en bestemt tekstur, kunderne vil have, og så tilpasser vi systemet efter det, slutter han af.
    Har du spørgsmål vedrørende anvendelsen af Alfix’ pudssystemer? Vores dygtige medarbejdere sidder altid klar til at hjælpe dig, så tøv endelig ikke med at kontakte os.
Alfix historien

Alfix er en dansk familieejet virksomhed grundlagt i 1963 af Hans Carstensen Toft (1916-2003). H.C. Toft’s baggrund var mange års erfaring med salg til byggematerialebranchen, senest som repræsentant for en grossist for keramiske fliser.