Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Nyheder

Få de seneste nyheder om vores produkter, projekter og bæredygtige initiativer. Bliv inspireret af nye løsninger, og følg med i, hvordan vi gør en forskel i byggebranchen.

Seneste nyheder

Resultater fra Alfix’s Verdensmålcertificering – år 2
24.10.2023

Resultater fra Alfix’s Verdensmålcertificering – år 2

Alfix auditeres årligt af Bureau Veritas Danmark som en del af det at være Verdensmålcertificeret. Vi deler nu resultatet af audit fra september 2023.

En audit er en systematisk gennemgang af Alfix’s strategier, handlingsplaner og mål relateret til FN’s Verdensmål, samt en evaluering af, hvorvidt og hvordan disse føres ud i livet.

I evalueringen fokuserer Bureau Veritas på fremdriften i aktiviteterne år for år. Det er altså ikke nok at gøre det samme, som vi gjorde sidste år. Som vores direktør, Anders Bertelsen Toft har formuleret det: ”Hvis vi står stille, går vi baglæns” med reference til den fremdrift i arbejdet med ansvarlighed, som Alfix bliver evalueret på hvert år i certificeringsperioden 2022-2025.

Resultatet er absolut positivt for 2023 (år 2) og et skulderklap til alle Alfix’ere. En anerkendelse af en indsats i det daglige arbejde, hvor særligt Verdensmål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst) og Verdensmål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) er i fokus.

Vi deler her resultatet af Bureau Veritas Danmarks audit fra september 2023. Læs konklusionen (på engelsk) klik her!

Vi er hos Alfix både stolte og taknemmelige men også ydmyge omkring resultatet, som viser en virkelig god udvikling og fremgang. Vi er ikke i mål med Verdensmålsarbejdet – men på vej. Tak til alle der er på samme vej.

Alfix har 60 års jubilæum
01.05.2023

Alfix har 60 års jubilæum

Den 1. maj 2023 er en stor dag på H. C. Ørsteds Vej i Kolding, hvor flagene er hejst! Det er nemlig præcis 60 år siden, at Alfix’ stifter Hans Carstensen Toft sendte de første eksemplarer af fliseklæberen Alfix Universalmørtel ud på markedet.

Det er et jubilæum som fejres internt i virksomheden.

Alfix blev grundlagt i 1963 af Hans Carstensen Toft (1916-2003) og er i dag stadig dansk og familieejet – gennem tre generationer.

Skandinavien er vores hjemmemarked, og derfor hejser vi både det danske, svenske og norske flag. Med det vil vi sende en stor tak ud i hele Skandinavien til alle leverandører, kunder og samarbejdspartnere, som har være med Team Alfix hele vejen.

Læs om Alfix's historie her!

Vejledning om ventileret facadesystem
16.03.2023

Vejledning om ventileret facadesystem

Nyhed: Det ventilerede facadesystem, Alfix DuraPanel, er systemgodkendt, og danske Alfix er nu ude med en vejledning på denne 2-trins ventilerede facadeløsning.

Systemet består af en pudsbærende Fermacell Powerpanel H2O plade som regnskærm i en ventileret facadekonstruktion. Pladen påføres netarmeret grundpuds, slutpuds og efterbehandling med silikoneharpiksbaseret facademaling fra Alfix.







Fordele ved systemet

  • 2-trins løsning med god plads til ventilering
  • Teknisk godkendelse fra SINTEF Byggforsk i Norge
  • Trin-for-trin vejledning af alle facadepudsprocesser
  • Leverandørsamarbejde sikrer et system, som er testet fra inderst til yderst

Afprøvet og godkendt af SINTEF
Systemet har opnået en teknisk godkendelse fra norske SINTEF Byggforsk, som er en af Europas største uafhængige forskningsinstitutter. DuraPanel facadesystem har opnået godkendelse iht. SINTEF Teknisk Godkjenning TG 20706.
Systemet er et samarbejde mellem James Hardie Danmark og Alfix, hvor James Hardie Danmark anviser opbygning af letvægsfacaden afsluttet med Fermacell Powerpanel H2O plader og forseglede pladesamlinger og skrue-/sømhuller, og Alfix anviser udførelse af afsluttende facadepuds.

Fokus på de kritiske steder i byggeriet
I vejledningen er der fokus på de kritiske faser i opbygningen af facadesystemet, fx overtagelse af underlag, detaljer ved vinduessålbænke m.m.

Ved overtagelse af underlaget for pudsearbejdet skal der sikres, at tætning af pladesamlinger er udført med de rette armeringsbånd og -klæber. Det er et kritisk punkt, at mængden af armeringsklæber er tilstrækkelig, og dette er tydeligt anvist i vejledningen.

Ved vinduessålbænken er der vist en række detaljer, som dækker både murerens, tømrerens og blikkenslagerens arbejde. Det skal være med til at sikre en nem overdragelse håndværkerne imellem og et fælles overblik over den samlede løsning.

Fordele for bygherre
For bygherre er der tryghed forbundet med at vælge en afprøvet og systemgodkendt løsning. Andre fordele er:

  • Ved nybyg opnås en minimal facadetykkelse i forhold til bygninger med tunge facader kombineret med en høj isoleringsgrad/lille U-værdi
  • Lavt varmeforbrug
  • Fleksible, robuste facader med forskellige farvekombinationer og lav vedligeholdelsesgrad
  • 2-trinstætning med regnskærm, ventileret hulrum og vindspærre sikrer en optimal tæthed og beskyttelse af den bagvedliggende isolerede facadekonstruktion.

Hent vejledningen om danske Alfix DuraPanel – Ventileret facadesystem klik her!

Invitation: Mød danske Alfix på BYGGERI’23
02.03.2023

Invitation: Mød danske Alfix på BYGGERI’23

Byggerimessen i Messe C i Fredericia den 21.-24. marts sætter i år fokus på effektivt byggeri. Det handler om alt, der kan optimere processer. Samtidig er der på messen – som hos Alfix – fokus på mere ansvarligt byggeri.

Tre produktnyheder på tre måneder
Alfix præsenterer hele tre produktnyheder op til messen. De to kan du læse om her i nyhedsbrevet, mens vi først løfter sløret for den tredje nyhed på selve messen.





Fælles for produkterne er, at de er udviklet med fokus på at forbedre de produkttekniske egenskaber sammenlignet med tilsvarende produkter. Samtidig er der fokus på ressourceoptimering. To af produkterne bærer efternavnet Plus – som i Alfix terminologi betyder mere miljøhensyn – et Plus for den ansvarlige omstilling i byggeriet.

En certificering til forskel
Alfix blev i efteråret 2022 Verdensmålscertificeret af den anerkendte certificeringsvirksomhed Bureau Veritas.

Se Verdensmålcertifikatet - klik her!

Det er et forløb, der strækker sig frem til efteråret 2025, hvor Alfix årligt genbesøges og auditeres af Bureau Veritas for at sikre dokumentation og fremdrift i arbejdet med Verdensmålene. Således gennemgås, evalueres og bedømmes alt fra strategiske målsætninger, konkret produktudvikling og drift af fabrikken relateret til de strategisk udvalgte Verdensmål og delmål i virksomheden. Se Bureau Veritas’ film om Alfix’s certificering.

Arbejdende stand
Som altid kan man på Alfix standen opleve en arbejdende og kompetent murer, som demonstrerer de spændende produktnyheder. Samtidig inviterer Alfix til gode dialoger om produkter, systemer og ansvarlighed med vores salgskonsulenter, der alle har en uddannelsesmæssig baggrund som murer. De er godt supporteret af vores teknikere med baggrund som bygningskonstruktør/ingeniør.

Tilbage er der bare at sige: Vi glæder os til at byde jer velkommen på Alfix standen på BYGGERI’23. Det er stand D-6320.

Vi ses!

Ny hurtighærdende dansk puds
02.03.2023

Ny hurtighærdende dansk puds

Alfix DuraPuds 650 rapid er en vægpuds, som er udviklet for at effektivisere arbejdet på byggepladsen. Dermed kan mureren hurtigt komme videre med pudsreparationer og opretning af ujævne vægge.

Den nye puds hærder på kun tre-fire timer og sparer dermed mureren masser af tid. Mureren vil opleve, at afbindingen allerede begynder efter en time. Det er et effektivt produkt, som er let at arbejde med og giver alsidighed i dagligdagen.






Alfix DuraPuds 650 rapid er ideel til opgaver som disse:

  • Indmuring af kabler, koblings- og el-dåser etc.
  • Reparation efter rillefræsninger og evt. skader i underlag
  • Udvendig reparation af murværk samt pudsreparationer
  • Alternativ til KC-mørtel fx ved renovering af badeværelser

Pudsen anvendes som underlag for slutpuds, flisemontering eller som færdig overflade. Rør den op, når der opstår tidspressede eller uforudsete opgaver.

Fordele for den udførende murer?
Den største fordel ved produktet er, at mureren kan spare tid i hverdagen og få en effektiv, tidsoptimeret arbejdsproces. Andre fordele, som murere har nævnt efter byggepladstests er:

  • ”God vedhæftning på underlaget og rigtig let at bearbejde med pudsebræt”
  • ”Smidig mørtel med passende åbentid, nem at rette af og pudse sammen”
  • ”Fin lukket overflade og god styrke efter sammenpudsning. Meget lidt svind efter tørring”

Fra mureren til mureren
Alfix DuraPuds 650 rapid er udviklet med særligt henblik på reparationer i murværket indvendigt såvel som udvendigt. ”Vi har rådført os med de udførende ude på byggepladsen, og de har været med fra begyndelsen. Produktet er testet derude, og vi har fået feedback for at sikre de helt rette produktegenskaber og kvaliteter”, fortæller Kim Mathiasen, Innovationsleder i Alfix.

I Alfix’s byggepladstest har murerne været begejstrede for produktet som erstatning for cementmørtelen, som de ofte selv blander på byggepladsen. Hastigheden spiller den største rolle, da de kan være en dags arbejde foran. Derudover fik vi også positive tilbagemeldinger på ”hænget” på væggen, da vedhæftningen er stærk og afbindingstiden ens, uanset om man smører 10, 25 eller 50 mm puds på.

Alfix DuraPuds 650 rapid er ligeledes svindkompenceret, hvilket reducerer tendensen til revnedannelser og krakelering uanset lagets tykkelse.

Fra Kolding til Fredericia til hele Skandinavien
De første mange paller Alfix DuraPuds 650 rapid er allerede produceret på Alfix fabrikken i Kolding og leveret ud til hele Skandinavien. Produktet er dermed også klart til at indtage Byggeri-messen i Fredericia den 21.-24. marts.

Kontakt Alfix konsulenten i dit område, hvis du vil have fat i nogle af de første sække eller spørg hos en af vores mange forhandlere.

Læs mere om produktet her: https://lnkd.in/ea_KexpQ
Læs mere om BYGGERI’23 her: https://lnkd.in/dFneZzG

Alfix ønsker at gøre en forskel
02.03.2023

Alfix ønsker at gøre en forskel

Hos Alfix ønsker vi at gøre en forskel. Som familieejet dansk virksomhed efterstræber vi at løfte et større ansvar – bidrage til noget større end blot økonomisk vækst i vores del af den skandinaviske byggebranche. Vi arbejder aktivt for mere ansvarligt byggeri til glæde for såvel nuværende som kommende generationer.

Alfix har en ambition om at gøre en forskel og hjælpe kunder og samarbejdspartnere med at opnå mere ansvarlighed via vores produkter og systemer. Derfor er ordlyden i Alfix visionen også, at vi arbejder for både at vinde og inspirere – med et større formål i sigte.

En certificering til forskel
FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling er en oplagt ramme for arbejdet med Alfix' ansvarlige arbejde anno 2023. Den har vi taget til os i Alfix – for at gøre en forskel. Således blev Alfix i efteråret 2022 Verdensmålscertificeret. Det gør vi for at sikre dokumentation og fremdrift i arbejdet med Verdensmålene. Dokumentationen ligger bl.a. i, at den anerkendte certificeringsvirksomhed Bureau Veritas har gennemgået, evalueret og bedømt Alfix. Certificeringen gennemgår alt fra strategiske målsætninger, konkret produktudvikling og drift af fabrikken relateret til strategisk udvalgte Verdensmål og delmål i virksomheden.

Se Verdensmålcertifikatet - klik her!

Forløbet strækker sig frem til efteråret 2025, hvor Alfix årligt genbesøges og auditeres af Bureau Veritas. Alfix arbejder strategisk med Verdensmål nr. 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst samt Verdensmål nr. 12 Ansvarligt forbrug og produktion. Det er netop indenfor disse 2 Verdensmål, at Alfix som dansk byggematerialeproducent kan gøre den største fordel (skabe impact). Desuden arbejdes der med 3 sekundære Verdensmål, som er med til at fuldende den holistiske og proaktive tilgang til mere ansvarlighed i virksomheden.

Et land til forskel – dansk producent
Med Verdensmålenes i Alfix værktøjskassen vender vi blikket mod det land, som nok er et lille land, men som alligevel gør en stor forskel. Alfix blev grundlagt i Kolding for snart 60 år siden og er stadig familieejet og 100% dansk.

Vi er stolte af vores ståsted, og vi er hele tiden tæt på de skandinaviske byggepladser. Såvel fysisk som mentalt. Der er ikke langt fra Alfix fabrikken i Kolding ud til håndværkerne, hvilket er et plus for byggeprojekternes samlede klimaregnskab, når der skal transporteres mange paller med byggematerialer.
Det lokale islæt på det skandinaviske marked, gør således en forskel i forhold til såkaldt ”kortrejste kilometer”. Kort afstand fra producenten ud til de mange forhandlere og byggepladser.

Alfix er 100% danskejet og har fabrik og samtlige faciliteter samlet i Kolding. Vi tror på, at netop dette gør en forskel i forhold til at imødekomme efterspørgslen efter innovative og markedstilpassede produkter. Dette hænger igen sammen med Verdensmålene og dokumentation, fordi ansvarlighed er et helt essentielt element i efterspørgslen på de skandinaviske markeder. I Alfix spiller det ansvarlige perspektiv derfor en helt afgørende rolle i alle vores aktiviteter. Herunder helt konkret i produktudviklingen og prioriteten af, hvilke typer produkter, vi skal lancere i markedet. Indenfor det seneste år har vi introduceret hele 3 ”Plus produkter”. Alfix Plus produkterne er kvalitetsprodukter, hvor mere ansvarlighed er indtænkt helt i kernen af produkterne. Det vil sige i alt fra optimerede og mere ansvarlige råvarer til mere ansvarlig emballage.